søndag den 9. oktober 2011

Juli - månedens idé


”Tegn et abstrakt portræt af dit eget ansigt”
·         Kig dig selv i spejlet og studér dit ansigt grundigt.
Læg mærke til din ansigtsform, dine øjne, ører, næse, mund, hår, evt. briller mm. Hvordan er disse placeret i forhold til hinanden; hvor stor/lille, hvor højt oppe/nede, hvor bred/smal osv….
·         Du skal nu tegne dit ansigt på papiret med en blyant.
Placér blyanten på papiret, der hvor du vil begynde din tegning. Herefter kigger du på dig selv i spejlet; holder blikket – og begynder.
Når du først er begyndt på tegningen, må blyanten ikke slippe papiret, og du skal forsøge ikke at kigge ned på din tegning, mens du er i gang. Hvis blyanten slipper papiret, må du godt kigge ned og placere den på det sted, hvor den stoppede. Herfra fortsætter du tegningen – uden at kigge ned.
·         Lav endnu et par skitser og udvælg den du synes bedst om til det videre arbejde.
·         Tegn blyantstegningen op med vandfast tusch, når du er færdig med blyantsskitsen.
·         Farvelæg dit portræt med flydende akvarel.
·         Vælg om du til sidst vil lege med Caran D’ache farver til små detaljer.
·         Indram dit billede
·         Skriv dit navn og årstal på rammen / nederste højre hjørne hvor billedet slutter.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar